Vores personale er kvalificeret indenfor pædiatri - vi involverer familien i vores matchning, dette betyder lavpraktisk, at vi præsenterer personalet inden opstart, da vi aner- kender, at kemien er af stor vigtighed i disse opgaver. Dette italesætter vi overfor familien og fortæller, at vi altid gør vores yderste for at stille det rigtige team.
Børnesygepleje har en procedure, hvor vi jævnligt følger op på det eksisterende team, således at forældrene oparbejder en tillid i samarbejdet og kontakter os, hvis de har ønsker til ændringer.
Vi deltager i diverse kontroller, kontakt med stamsygehus, praktiserende læger, institutioner, og specialafdelinger og herunder Det Palliative Team på Skejby, Filadelfia, Center for sjældne sygdomme og RCV for at få alle vigtige informationer omkring barnet.
Informationerne om barnet videregiver vi til relevante samarbejdspartnere (med samtykke fra forældrene) herunder løbende status og opdatering til barnets sagsbehandler, ligesom at vi deltager i relevante netværksmøder.
Som tovholdere kan vi derfor tilbyde, at der altid er overblik over aftaler og handlingsplaner samt kommunikeret med alle parter, så misforståelser minimeres.
Børnesygepleje er en landsdækkende virksomhed med engagerede, erfarne og kompetente medarbejdere, der besidder de menneskelige kvaliteter der skal til for at udføre børnesygepleje i familiers hjem.
Vi arbejder altid efter at matche de rette sygeplejersker til familierne, fordi kontinuitet er en af de vigtigste brikker for et godt samarbejde med en familie i en følelsesmæssig svær situation.
Vi tror, at en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i børnesygepleje gør forskellen mellem den gode og den bedste behandling – og den holdning har vi bygget vores virksomhed på.
Vi kommer gerne med råd, vejledning og kvalificeret sparring. For os er det vigtigt at alle med behov bliver hørt - derfor tager vi også telefonen uden for “åbningstid”.